|About|       |News|       |3D|       |Photo|       |Oddities|       |Rants|       |Reviews|       |Travel|       |Tutorials|       |Exits|

3.17.2008

Smagen af sport?

Ja vi har nok alle smagt det - på spejderlejr blev vi sågar bildt ind, at det gav overnaturlige kræfter, når vi efterfølgende skulle ud at jagte varulve og vampyrer på natløbet...
- jeg taler om sportsvand.
Hvis vi kigger lidt på den betegnelse, der vel et eller andet sted klinger af præstationsforbedringer, burde man så ikke i realiteten bag "sportsvand" finde koldt kildevand, evt. tilsat mineraler og vitaminer?

Det sker også at man finder en annonce der lokker med billigt saftevand i flere forskellige smagsvarianter - jordbær, ananas, pære, appelsin... og sport. Allright. Definér lige den smag. Og tillad mig evt. at hjælpe fantasien lidt på vej. Her er nogle forslag til hvad en sådan flaske saftevand af mærket "sport" kunne kilde dine smagsløg med :

Flækket underlæbe, med et strejf af knust tand (favorit blandt boksere)
Carl Lewis' armhule, efter 800-meter sprint
Græs, jord og kalk (populært kaldet en glidende takling på fodboldsprog)
Klor og børnetis (Mette Jacobsen ka' li' det)
Benzin, gummi og Niki Lauda's manglende øre (for de fartglade)
Sumoble
Våd hest

- hvilken er DIN favorit?

*sorry to my english-speaking/reading visitors - but this makes more sense in danish...*